Nye vinduer

Vinduer er en vigtig del af boligen, både æstetisk og funktionelt. Hvis dine vinduer er misligholdte eller du ønsker at foretage en energirenovering af boligen, kan det være nødvendigt a udskifte dine gamle vinduer til nye. Det kan dog give god mening at undersøge, om du kan nøjes med at vedligeholde eller reparere vinduesrammen eller måske udskifte selve ruden i vinduet. Det er nemlig ikke altid nødvendigt at udskifte hele vinduet. 

Reparation eller udskiftning af vinduer?

Det kan være en svær beslutning, at afgøre om du skal reparere og vedligeholde dine nuværende vinduer eller om du skal købe nye. Der er rige muligheder for at istandsætte vinduer ved behandle eller reparere træværk, udskifte lister samt ruder. Hvis du er i tvivl om, hvad der giver bedst mening, kan det anbefales at få en byggeteknisk rådgiver til at tilse dine vinduer. En rådgiver kan lave en vurdering af, hvilke muligheder der giver bedst mening, især økonomisk. Det kan nemlig godt være en dyr omgang at købe og montere nye vinduer. Særligt hvis du vil skifte alle boligens vinduer på én gang. Du kan muligvis spare penge på, at holde dig til en reparation eller istandsættelse. 

Energirenovering af vinduer

Nye vinduer er en oplagt og populær måde at energirenovere din bolig på, for på den måde at spare på varmeregningen. Men selvom en energiforbedring er målet, er det stadig ikke sikkert, at indkøb af helt nye vinduer er nødvendigt. Hvis dine vinduer er en god kvalitet, ikke er meget slidte eller misvedligeholdte, kan du i visse tilfælde udelukkende skifte selve ruden ud med nye energiruder og stadig opnå en væsentligt energiforbedring. 

Ligeledes kan mindre tiltag, som udskiftning af lister eller – hvis vinduet ikke lukker helt tæt – en tilretning af rammen, også bringe dig et godt stykke i mål med at spare på varmeregningen. Der kan altså være penge at spare ved at vedligeholde i stedet for at købe nyt, og så er det også en mere bæredygtig løsning, som jo er et ganske relevant aspekt, når man taler energirenovering.

Køb og montering af vinduer

Hvor køber man så nye vinduer? Som privatperson kan du sagtens købe vinduer online, såvel som i nogle tømmerhandler eller byggemarkeder. Der findes dog større, anerkendte producenter, der ikke sælger til privatpersoner, hvorfor man ofte går gennem en tømrermester, der sædvanligvis har adgang til de fleste vinduesproducenter, eller kender folk der har. 

Når du har købt dine vinduer, skal de selvfølgelig også monteres. Vinduesudskiftning er ikke umulig at foretage selv, særligt hvis du er handy og vant til renoveringsarbejde. Som udgangspunkt er det dog en opgave du bør overlade til en tømrer, da det kræver grundighed og præcision og fordi en korrekt montering er essentiel for funktionaliteten og tætheden. 

Skal du have repareret eller udskiftet dine vinduer?

Hvis du har brug for hjælp til at renovere eller udskifte dine vinduer, så udfyld kontatformularen, og så vender vi tilbage med et tilbud fra en professionel tømrer.